Jordhugavej på Bandcamp
29 oktober 2025
05 september 2025
28 august 2025
26 august 2025
24 august 2025
Per Kristensen Band
Med Rune Kjeldsen, Thomas Vang og Kresten Osgood
Per Kristensen i stærk opstilling.
Per optræder med et udvalg af sange fra albummet “Så er festen forbi”, der i sin tid gav ny næring til den dansksprogede sangskat, som dansk rock havde været så rig på i 1970’erne, og sine helt nye, hvor selvbiografiske, psyrealistiske og samfundsbeskrivende tekster leveres i poetiske og humoristiske glimt.
Ud over at være en betydelig jazz-trommeslager mestrer Kresten Osgood også rock- og folk-genren; i fremragende samspil med Thomas Vang, der har sin rod i deres mangeårige samarbejde i utallige produktioner, lægger de en melodisk dybde i musikken. Rune Kjeldsen er ekvilibrist ud over det sædvanlige, og med Pers sange udsat for elektricitet bliver der ikke lagt fingre imellem.
Thomas Vang har gennem årene spillet med bl.a. Billy Preston, Pinetop Perkins, Savage Rose, Ed Thigpen, Palle Mikkelborg, Kresten Osgood og Hanne Boel.
Rune Kjeldsen med Kira & The Kindred Spirits, The Savage Rose, Rhonda Harris, Laust Sonne, Marie Fisker, Naja Rosa Koppel, Niels Skousen, The Savage Rose, Jens Unmack, Hush, Aura, Poul Krebs, Steen Jørgensen, Trentemøller, CV Jørgensen og Sort Sol.
Kresten Osgood spiller klaver, orgel og trommer og har gjort det med adskillige internationalt berømte musikere i mange forskellige konstellationer, bl.a. Roscoe Mitchell, Paul Bley, Lee Scratch Perry, William Parker, John Tchicai, Dr. Yusef Lateef og mange andre. Ud over trommesættet er han også kendt som hammond organist og rapper i gruppen Ikscheltaschel. I de seneste 25 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80’erne”, “Vildmanden i det danske jazz våbenskjold” og avisoverskriften i Information, “Tendensen i dansk jazz hedder Osgood”, er ikke til at tage fejl af. Kresten har vundet adskillige priser, heriblandt en Steppeulv som årets musiker, DJBFA’s hæderspris, Ben Webster Prisen, Leo Mathisen Prisen og Ken Gudman Prisen.
Per genudgav i maj 2024 Per Kristensen Band · Så er festen forbi på LP.
Albummet nåede en tredie plads på vinyl hitlisten i uge 22.
CDen blev i sin tid Grammynomineret i kategorien “Årets Danske Folk/Country/Blues Udgivelse”.
Per Kristensen: Vokal og akustisk guitar.
Rune Kjeldsen: Leadguitar.
Thomas Vang: Bas.
Kresten Osgood: Trommer.
Anmeldelelser af Så er festen forbi
“Sangene fremstår som vitterligt stærke rocksange på dansk. Man skal helt til Røde Mor, Skousen & Ingeman, Bifrost eller en tidlig Sebastian for at finde en så stor sproglig naivitet. Det er sangenes styrke og et vigtigt diskussionsoplæg, når dansk rocks standard skal behandles...”. N.P, Jyllands-Posten.
“Nu fås sangene på CD, hvor et par af dem skiller sig ud ved at være seriøse drømmere i slægt med Steppeulvene...,” Dorte Hygum Sørensen, Politiken.
“Så er festen forbi er hilarious. Et arbejderklasse-manifest anno 1975, en social nedtur af Mogensen’ske dimensioner...”. Mia Pollmann, Gaffa.
Booking af Per Kristensen Band / Trio · Så er festen forbi (LP).
Per Kristensen Trio
Med Maria Køhnke og Kresten Osgood
Per Kristensen optræder i trioformation med Kresten Osgood på klaver og Maria Køhnke, som har glædet os med sin vidunderlige stemme på utallige albums og turneer igennem tiden.
Maria Køhnke er sanger, producer og sangskriver. Har indspillet og turneret med et hav af danske og internationale artister såsom Niels Skousen, Swan Lee og Robyn. Hun har ligeledes udgivet to albums i eget navn og er pt på vej med et nyt.
Kresten Osgood spiller klaver, orgel og trommer og har gjort det med adskillige internationalt berømte musikere i mange forskellige konstellationer, bl.a. Roscoe Mitchell, Paul Bley, Lee Scratch Perry, William Parker, John Tchicai, Dr. Yusef Lateef og mange andre. Ud over trommesættet er han også kendt som hammond organist og rapper i gruppen Ikscheltaschel. I de seneste 25 år har Kresten Osgood været centralt placeret i dansk musikliv. Han er blevet kaldt “det bedste der er sket i dansk jazz siden 80’erne”, “Vildmanden i det danske jazz våbenskjold” og avisoverskriften i Information, “Tendensen i dansk jazz hedder Osgood”, er ikke til at tage fejl af. Kresten har vundet adskillige priser, heriblandt en Steppeulv som årets musiker, DJBFA’s hæderspris, Ben Webster Prisen, Leo Mathisen Prisen og Ken Gudman Prisen.
Per Kristensen: Vokal og akustisk guitar.
Maria Køhnke: Sang, kor og akustisk harmonium.
Kresten Osgood: Klaver, sang og kor.
Booking af Per Kristensen Band / Trio · Så er festen forbi (LP).
19 august 2025
18 august 2025
Pressemeddelelse
Så er festen forbi … igen
Per Kristensen Band genudgiver meget omtalt og for længst udgået kultalbum fra 1995
30 år er gået, siden Per Kristensen Band gav deres debutkoncert, og det markeres med en kærkommen genudgivelse af bandets første og eneste album, Så er festen forbi, fra 1995. Eller rettere ni af sangene derfra og endda på vinyl for første gang.
Dengang de fire gæve musikere – Per Kristensen, Aske Jacoby, Morten Lindberg alias Master Fatman og Martin Kongstad – i midten af 1990’erne indtog den hyggelige Café Bankeråt i Nansensgade i København, blev det starten på et lille eventyr, som allerede året efter resulterede i et Grammy-nomineret album. For næppe var koncerten slut, før rygtet om den på mange måder specielle debutoptræden løb som en steppebrand i hovedstaden: Var der stadig sangskrivere, som havde noget på hjerte, og som så verden fra den lille mands perspektiv?
Sange med titler som Langtidsledig, Skilsmissensangen og Henne på Fabrikken, var ikke hverdagskost. Selv om flere havde forsøgt at afskrive den socialrealistiske sangskrivning op igennem de på mange måder overfladiske 1980’ere og ind i de ironiske 1990’ere, havde Så er festen forbi sin berettigelse. Uagtet mange hørte Per Kristensen Band som et ironisk orkester, var sangene, trods deres humoristiske indslag, ramme alvor.
Og relevante er de stadig – på vej mod midten af 2020’erne – hvor uligheden i Danmark kun er blevet større, og hvor gabet mellem de få, der har meget, og de mange, der har intet eller kun lidt, er vokset. Flere end nogensinde før i moderne tid er fattige, mistrivselen trives som skimmel i nybygget spekulationsbyggeri, og lægerne udskriver diagnoser til de unge, som var det en olympisk disciplin.
Med andre ord er Per Kristensen Band evigt aktuel. Der er brug for deres sange. De gamle, der ikke har kunnet fås i alt for mange år, og Pers nye, der ligger lunt ude i fremtiden og venter.
Foreløbig gælder det lp’en Så er festen forbi, der udkommer fredag den 24. maj 2024 med følgende ni sange:
Side 1: Afsted afsted / Rocker Marlene / Kristiane / Langtidsledig
Side 2: Henne på fabrikken / Udlængsel / Skilsmissesangen / Rejsende i kærlighed / Hadsten
Per Kristensen Band bestod af Per Kristensen (guitar, sang), Aske Jacoby (guitar), Morten Lindberg (bas) og Martin Kongstad (trommer), og på lp’en medvirker endvidere Nanna Lüders (sang) og Dan Hemmer (orgel).
Albummet er produceret af Aske Jacoby og mastereret af Flemming Hansson, og udkommer i 140 g sort vinyl-LP i gatefoldcover med linernotes af Kresten Osgood, sangtekster samt live- og studiebilleder.
Horizon Records DK. HZ01LP.
SONY Music Entertainment (Denmark) A/S.
Så er festen forbi (LP).
Master Fatman
MASTER FATMAN
Af Per Kristensen.
Jeg lærte Morten Lindberg at kende, da jeg blev medlem af “Wurst”. Et kunstnerkollektiv i en gammel kobbersmedje på Vesterbrogade 107B, der i sin tid lavede kobberkedler til bryggerierne. Hvor jeg etablerede fotoatelier i tagetagen, og Morten arrangerede koncerter i krybekælderen Club Armageddon.
Ved en af koncerterne optrådte han og Steen Borreby for første gang under navnet Master Fatman med en tribute til Liberace. Senere dannede han det 13 mand store orkester Master Fatman and His Freedom Fighters.
Dagen efter en af koncerterne, hvor Morten nedtog scene, sad jeg og spillede nogle af mine sange over sanganlægget.
Da Morten hørte dem, foreslog han, at vi dannede et orkester. Allerede dagen efter øvede vi med guitaristen Søren Skov fra The Freedom Fighters og trommeslageren Torben Zenth jeg delte atelier med.
Jeg havde aldrig spillet med nogen før, bortset fra til et par fester rundt om et sofabord, og en enkelt gang med Bonden & Ræven til høstfest på Svanholm Storkollektiv, en trio jeg havde med violinisten Povl Bjørklund Johansen fra spillemandsorkestret Hornfiffen. Hans veninde Jeanett der netop var kommet hjem fra Paris, hvor hun dansede can-can på Crazy Horse Salon, spillede tværfløjte.
Vi prøvede tre sange af, Noget om natur og optugtelse af Halfdan Rasmussen og to af mine sange, Postkort fra Himalaya og Hårdt ramt af Amors pil. Desværre svingede det ikke rigtigt, og projektet blev sat i bero.
Freedom Fighters blev derimod en stor succes med lejet turistbus, lydmand, roadies og syerske til det lyserøde gabardine-outfit med svaj.
Jeg kom med som lysmand, mens jeg var ansat som tekniker hos Teater Får 302. Vi var så mange med på turné, at vi ikke havde råd til at overnatte på hotel.
På de lange ture hjem om natten sad Morten og jeg ofte oppe ved chaufføren med en guitar og sang for hinanden. Vi begyndte hen ad vejen at skrive vores egne sange. De første vi skrev sammen var Hadsten og Langtidsledig.
Da Freedom Fighters optrådte på svalegangen i forhallen i Imperial Bio i København til premieren på “Som et strejf”, en musikfilm af Torben Skjødt, spillede jeg i pausen Langtidsledig for første gang.
Honorarerne var minimale: Vi fik som regel firehundrede kroner hver. De blev hurtigt spist op på grillbar og færge, hvis ikke vi fik musikergryde på spillestedet.
Resten af pengene lagde Morten i sin Cavalet sammen med sine solbriller, smykker, guldstøv og Ventoline-spray. Guldstøvet havde det med at smuldre ind i ventolinen. Når han trykkede den af for at få luft, blev lungerne fulde af guld.
Efter en turné, hvor musikerne tog afsked ved Lurblæseren ved Rådhuspladsen og fik deres honorar, glemte han attachetasken opslået på køleren af en parkeret bil. Da vi kom hjem til hans lejlighed på Østerbro, kunne vi selvfølgelig ikke finde den og kom i tanker om, at den lå på bilen med pengene. Vi tog straks en vogn fra Trianglen. Heldigvis lå den stadig på køleren med alt indhold.
Martin Kongstad var med på en af turene til Aalborg som journalist for ungdomsbladet MIX. Jeg kendte ham en lille smule fra fester og havde set ham spille percussion i Saltlageret med Bureau Bizar.
Morten og jeg blev enige med Martin om at genoptage Per Kristensen Band. Martin foreslog, at vi fik Kim Kidholm fra Sweet Hearts med på guitar.
I de kommende tre måneder skrev Morten og jeg sange nok til et repertoire, og vi bookede vores første job på Café Bankeråt i Ahlefeldtsgade den 15. marts 1993.
Fra første færd havde vi en form for succes og optrådte fine steder som på Loppen, i Musikcafeen og juleaften i Den Grå Hal.
I januar 1994 kunne Kim desværre ikke være med til en koncert på Bankeråt. Jeg foreslog Morten, at vi fik Aske Jacoby med som afløser, og vi tog ind på Mojo Blues Bar for at høre ham spille. I pausen kom Aske ned og hilste på os. Jeg spurgte, om han havde lyst til at afløse Kim. Til vores glæde sagde han ja.
Det var en stor oplevelse at spille med ham. Han hævede vores niveau betydeligt. I en af sangene nød jeg hans solo så meget, at jeg glemte at synge. Han blev ved og ved. Til sidst havde han ikke flere licks, prikkede mig i ryggen med sin guitar og råbte: Syng for helvede!
Det var indlysende at spørge ham, om han ikke ville være med permanent, hvilket han heldigvis gerne ville.
Det blev nemmere at få jobs. Vi spillede en del koncerter det år og var både i TV og radio.
Da vi spillede på Eiffel Bar lillejuleaften i Aarhus, et lille spillested i gågaden, var der ikke et øje, bortset fra fem sure mænd, der sad med ryggen til os i baren, og Poul Martin Bonde fra SONY Music der begejstret tilbød os en pladekontrakt. Det ville vi selvfølgelig gerne have, og signede aftalen med håndtryk i baren over en cognac.
I 1994 fik Morten og jeg vort eget talkshow på TV2 Lorry, Spektrum, der blev sendt uannonceret om natten fire mandage i november. Vi havde ikke manuskript og var meget nervøse. Alt var improviseret, hvilket ikke var til min fordel. Ud over at være værter for de forskellige gæster akkompagnerede vi også de musikalske indslag med Stig Møller, Nanna Lüders, James Rasmussen fra Four Jacks og Rudi Albertsen fra Rudi og Hans Letbitre Band.
Sidste gang jeg traf Morten var en tidlig november morgen i Lyngby Storcenter, fire måneder før han gik bort den 26. marts 2019. Han skulle i december underholde i centret med et juleshow, og sad i forhallen med to damer og ventede på Handelstandsforeningens formand. Vi talte om at genoptage Per Kristensen Band og indspille en plade, men nåede kun at maile lidt sammen med ideer til sange.
17 august 2025
Per Kristensen Galleri
 |
Loppen Musketer Festival 2019 |
 |
Fladt Landskab på Gæsten, Allinge 2025 |
 |
Kærligheds Karavanen: Per, Nanna og Kresten. |
 |
Med Bonden & Ræven i Kostalden, Svanholm Storkollektiv. |
16 august 2025
15 august 2025
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
